I morgen, på den anden søndag i advent kl. 10.30, er der de ni læsninger i Nylars Kirke med medvirken af Nylarskoret.
Gudstjenesten er en forberedelse til juletiden, hvor vi bliver ledt gennem den kristne grundfortælling fra skabelsen til Jesu fødsel og ud i fremtiden – gennem musik og læsninger.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i våbenhuset.
NB: Ved en teknisk fejl er det ikke kommet med i gudstjenestelisten i Bornholms Tidende – men den er god nok!
– sognepræst Cæcilie Jessen