Se video med en salme til søndagen her:Refleksion til 3. søndag efter påske
”Jeres hjerte må ikke forfærdes” – jeg hænger altid fast ved den sætning, når jeg læser evangeliestykket til denne søndag (Johannesevangeliet 14,1-11). Hvad er det for en mærkelig ordre, disciplene får, og som vi får som kristne: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes”.
Det må have at gøre med, at ligesom intet menneskeligt er fremmed for Gud, fordi Kristus har levet menneskelivet med os, sådan bør intet menneskeligt heller være fremmed for os. Eller rettere: Vi skal ikke forfærdes over noget menneskeligt.
Det er ikke en ordre til passivitet eller tilbageholdenhed, når vi møder gruen og det grimme – tværtimod. For når vi forfærdes, stopper vi nogle gange dér – vi træder et skridt tilbage i afsky eller vender blikket væk fra det, vi ikke ønsker at se. Så handler vi ikke. Der lyder Jesus’ ord altså: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes!” – og videre: ”Tro på Gud, og tro på mig!”.
Ikke med forfærdelse, men med tro skal vi møde livet. Tro på, at livet er i Guds hånd, og tro på, at han giver os den styrke og det mod, vi ikke selv kan opbyde. Tro i sidste ende på, at vi er fri – virkeligt fri – i Kristus, også under midlertidig viruskarantæne, under samfundets nedlukning, under kirkeklokkernes tavshed.
Hvornår er der gudstjeneste igen?
Ja, nu begynder ventetiden at røre på sig – og vi spørger: Hvornår kan vi samles igen? Hvornår kan vi mødes til gudstjeneste igen? Forhåbentligt får vi nyt i ugen, der kommer, også i kirken.
Indtil da må vi minde hinanden om, at menigheden – kirken – er fællesskabet af alle døbte. Og lige nu er kirken ikke lukket, men spredt ud i hjemmene, hvor vi hver især må bede vores bønner, synge vores salmer, læse i vores bibel og finde glæde i fællesskabet med de nærmeste. Dér er vi åndeligt sammen med alle andre kristne over hele verden, der også nu er forhindret i at mødes i deres gudshuse.
Hvis du har idéer til genåbningen af den større kirke, så skriv – skriv til menighedsråd, til præst, til biskop, til minister, til aviserne. Gudstjenesten er menighedens, og nu er der en tid til at tage ansvaret for den.
Jeg glæder mig usigeligt, til vi kan mødes igen.
Indtil da: Guds fred,
sognepræst Cæcilie Jessen