Tanker fra kirketjenerens kirkebænk i Nylars
I anledning af menighedsrådsvalget har kirketjener og graver i Nylars, Jørn Pedersen, skrevet følgende refleksion:
Det slår mig, hver gang jeg som kirketjener gør rent i kirken eller gør klar i kirken til handling, eller når jeg søndag efter søndag sætter mig på kirkebænken: Denne kirke har stolt stået i mange hundrede år og er blevet gjort til en værdifuld kirke af de mange forskellige menigheder, præster og øvrige kirkepersonale, der har haft sin gang i kirken i alle disse år. Mennesker, der hver på deres måde har nydt, men også kæmpet for denne lokale kirke, som har givet dem så meget i mange forskellige sammenhænge. Derfor er det ædelt at kæmpe for sin aktive lokale kirke og dens videreførsel og måske endda overlevelse.
Her i kirken er generationer kommet i hundredevis af år, ved alle livets største begivenheder. Dåb, konfirmation, velsignelser, bryllup, bisættelser, begravelser, ved forskellige af årets højtider og ved almindelige gudstjenester i løbet af året. Mange har også i alle disse år brugt kirken uden for kirketid til personlig refleksion og fordybelse. Det er som et fast ståsted og et fast holdepunkt i livets gang, der alligevel bevæger sig og går igennem hundredevis af år og helt frem til i dag, som en rød tråd gennem så mange generationer og familier.
Lige her, hvor jeg sidder på kirkebænken, har der siddet i tusindvis af mennesker før mig og forhåbentlig i tusindvis vil sidde der efter mig. Der er tusindvis, der før mig har lyttet til præstens prædiken og fundet mening med den og fået tanker og ro, som de har taget med sig hjem. Der er tusindvis af mennesker, der før mig, med dyb respekt, har rørt ved den store søjle, der majestætisk, fysisk holder hele kirken oppe.
Men den søjle står ikke af sig selv. Den står der, fordi den i alle årene er blevet vedligeholdt og støttet af mennesker, der holder af kirken. Den søjle, som vi som menighed er for sognets kirke, skal også vedligeholdes og keres for. Også i fremtiden. Og det skal den, fordi den bærer alle de værdier, vi indeholder, og de værdier bærer heller ikke sig selv uden hjælp. Det kræver aktivt arbejde, engagement og hjælp at vedligeholde og forsat udvikle de værdier i takt med tiden.
Det opleves som en ære at være en del af denne lange kæde eller røde tråd af mennesker, der har holdt kirken og de menneskelige værdier oppe i alle disse år. At være en lille del af denne kæde er en stor ting – en vigtig ting, der sætter sine spor ind i de næste mange generationers liv i både store og små livsbegivenheder. Det er virkelig som at være en del af livets søjle for kirken.
I praktisk forstand kan vedligeholdelsen og udviklingen af denne livets søjle kun sikres ved at tage aktivt del i menighedsråd og i alt det arbejde, der foregår der. For hvis ikke dette arbejde bliver gjort, svigter vi alt det, som tidligere generationers aktive menigheder har arbejdet så hårdt for at bevare, sikre og udvikle for os.
Tænk, hvis kirkebænken eller kirkesøjlen kunne tale og fortælle dens oplevelser og om de oplevelser, de har givet. Og tænk, hvis den kirkebænk eller kirkesøjle ikke i fremtiden kan fortælle om dens oplevelser eller om de oplevelser, de giver. Eller hvis den i fremtiden fortæller, at vi var dem, der ikke videreførte hundredevis af års hårdt arbejde?
– Jørn Pedersen, kirketjener og graver ved Nylars Kirke
