Den første dag i året er en helligdag, hvor vi plejer at mødes til gudstjeneste om eftermiddagen.
I år er alting, som vi ved, anderledes, og derfor vil der i stedet for en almindelig gudstjeneste blive holdt en kort andagt uden for Nylars Kirke den 1. januar kl. 15.
Vi vil synge et par salmer, høre dagens evangelielæsning og en kort refleksion ved sognepræst Cæcilie Jessen.
Tag godt med tøj på og eventuelt en klapstol med. Skulle vejret alligevel blive for trist, går vi indendørs og må droppe salmesangen – så husk et mundbind i lommen.
De almindelige gudstjenester er fortsat aflyst, indtil videre til og med 3. januar.
Refleksionen kan hentes til print via dette link , hvis man fx ønsker at dele det med en nabo, som ikke er på nettet.
Giorgone – Hyrdernes tilbedelse (1505-10) – fra www.wikiart.org
Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. (Lukasevangeliet kaptitel 2, vers 15-20)
Det er ekkodage, disse dage mellem juleaften og nytår – mellemjulen. Der er et ekko af klokker, der kimer, engle, der lovpriser Gud – og et ekko af det lille barn, der græder i krybben, og viser os Guds milde ansigt – så overraskende og så fuld af fred til os.
Når man læser juleevangeliets fortsættelse om hyrderne, der går hen til barnet i stalden, efter englene har fortalt dem om det på marken, er der noget, der falder i øjnene: Det er hyrderne, der kommer og fortæller til de forsamlede i stalden, hvad der er sket. Og alle, der hørte det, undrede sig over det, står der!
Det er, som om det har taget lidt tid for det hele at synke ind, også for Josef og Maria. At det lille barn virkelig var Guds søn, verdens frelser, som englen havde fortalt Maria for ni måneder siden.
Det fortæller os, at Jesus kom til verden omgivet af undrende, ja, tvivlende mennesker som os. Men at han kom, ikke desto mindre. Fordi således elskede Gud verden…
Den unge Maria bliver et eksempel for os i mellemjulen. For selv om hun gennem hele forløbet finder det hele mærkeligt og forundrende, åbner hun sit hjerte for at tage imod ordene, der lyder til hende gennem det lille barn og hyrdernes fortælling, om Guds nåde og kærlighed. Og så gemmer hun ordene i sit hjerte og grunder over dem.
Måske er det dét, dette års ekstra rolige jul kan give plads til: At grunde over de ord, der er gemt i vores hjerter. Om barnet i krybben – om fred og fryd – om Gud, der bøjer sig ganske langt ned for at møde os i denne mærkværdige verden.
Himmelske Far, englesangen er forstummet, men i stilheden synger det stadig i os som en genlyd af den sang, der lød over Betlehems marker. Lad aldrig den tone forstumme, lad den klinge med i vore julesalmer, og lad glæden nå ud til hele verden, til alle, der sørger og savner, til alle, der har opgivet at længes og tro. Lad os finde trøst og frimodighed ved at høre, hvad du har givet os i din elskede søn. Gør glæden stor og håndgribelig for os alle, så vi ser dit under, fyldes af din fredag og selv synger med på den lovsang, som lyder fra evighed til evighed. Amen.
Juleaftensdag samledes koret Sanglærkerne og sognepræst Cæcilie Jessen i Vestermarie Kirke for at optage en julehilsen, når nu julegudstjenesterne blev aflyst.
Videoen kan ses herunder. Hvis man ønsker at synge med på den første salme, “Her kommer, Jesus, dine små”, kan teksten findes her (klik).
I sidste øjeblik blev julegudstjenesterne anbefalet aflyst af biskopper og kirkeminister – og det blev de, også her hos os i Nylars.
Men i alle juledagene vil Nylars Kirke stå åben for alle, der ønsker at kigge indenfor. Der ligger andagts- og salmeblade, som man må tage. Der er lys tændt og musik at lytte til. Så velkommen til at fejre Kristi fødsel – som menighed, men på egen hånd.
Hvis du ønsker at læse prædikenen, som ville være blevet holdt juleaften i Vestermarie og Nylars Kirker, kan den hentes her.
Og så er der en lille juleaftensvideo undervejs – optaget i dag, juleaftensdag, af koret Sanglærkerne og sognepræsten i Vestermarie Kirke, men til at se hele julen. Så snart den er færdigredigeret, vil også den blive lagt op her på siden.
Juleaftensdag er en vigtig gudstjenestedag for mange familier i Danmark. Men i år vil mange være forhindret i at deltage eller have valgt det fra.
I stedet kan man holde en kort andagt hjemme på et tidspunkt i løbet af juleaften – når træet er tændt, eller måske når festlighederne er slut, og alle synker trætte om i sofaen?
Var du forhindret i at komme til gudstjeneste i dag, den fjerde søndag i advent? Her er lidt af prædikenen fra gudstjenesterne i Nylars og Vestermarie.
Pieter Brueghel den ældre: “Johannes Døberens prædiken” (1566)
“I dag hiver Johannes Døberen os tilbage til os selv og vores verden og nutid, tilbage fra alle vores vidtløftige fantasier om Gud og hans væsen. For den, I venter på, er ikke fjern, men nær – det er en, der står midt i blandt jer.
Det skal vi ikke bare forstå sådan, at den, vi venter på, står som et menneske i en mængde, vi også befinder os i. Eller rettere: Vi må forstå det sådan, men i stor, udvidet og bred forstand: Den, vi venter på, viser sig at være en som os – den, vi venter på, kommer og tager del i vores menneskehed – tager del i vores kød og blod, og er ved første øjekast slet ikke særligt ophøjet, måske nærmest tværtimod. Den, vi venter på, er, kunne man sige, en af os.
Dét kaster lys over menneskelivet. Det gør, at den simpleste hverdag kan lyse op, de simpleste ting og de simpleste mennesker, fordi også det er Kristus kommet til.
Der står i så mange julesalmer om Kristus som en gæst – en meget, meget fin gæst, som kaster glans over hele selskabet. ”Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest.” Guds søn er én af os, fordi han lader sig føde som et menneskebarn om ganske kort tid – men han har himmelen med til os.
Og man kan sige, at når dét lys lyser op – når julelyset tændes over os – så kan vi også se noget, som vi ikke kunne se før: At alt det almindelige jo er Guds. Alt hverdagsstoffet, alt, der til daglig kan synes gråt og trivielt, ja, alt det, der bare er alt for normalt – det lægger der sig guldstøv over, når Guds søn kommer til verden med sit lys.”
