Og Jesus indstifter nadveren den aften, det vil sige: Han tager brødet og vinen og fortæller sine disciple, at fremover vil han være sammen med dem, hver gang de deler brød og vin – og ligesom brødet bliver brækket i mindre stykker for at blive til næring for mennesker, sådan skal hans krop brydes for at blive til liv for os. Og ligesom vinen flyder fra druen, der bliver mast, sådan flyder Jesu blod fra ham til liv og ånd for os.
Brød og vin er hverdagsstof. Jesus giver ikke et ritual eller religiøse forskrifter, han siger: HVER GANG, I spiser brødet – HVER GANG, I drikker vinen – da er jeg sammen med jer. Han kunne næsten lige så godt have sagt: Jeg er hos jer i jeres hverdag – I alt det, der ser dagligdags ud, alt det, der ikke ser ud af noget – der er jeg hos jer. Kristus er os nær i hverdagsstoffet.
På den måde bliver han måske også en Gud, der er svær at se – og det er sørens for os mennesker, der gerne vil have klare svar. Vi vil have guld og glimmer, en Gud, der kommer i pomp og pragt. Og derfor må vi undre os med disciplene (måske vi næsten ærgrer os), når han siger, han er hos os i hverdagens næring – eller når han lægger sig på knæ og vasker vores fødder.
Vi kalder tiden for tiden for en undtagelsestilstand, men i virkeligheden er det måske én uendelig hverdag: Uden fester, uden forretningsrejser, uden kurser, uden familiemiddage – bare små enheder forsamlet i hver sit hus eller lejlighed med den primære opgave at passe hverdagen. Få tøj på og mad og undervise og svare på mails og telefonere – alt på ét sted. Det kan larme, og det kan være ensformigt – men skærtorsdags ord til os er, at der er Kristus: I hverdagsstoffet.
Vor Herre Jesus Kristus,
brødet blev brudt,
og druen blev knust,
og det fællesskab, du havde med dine disciple,
syntes ophørt, da du døde på korset.
Men Guds kærlighed har ingen brudt.
Derfor kunne du bryde forbandelsen
og dødens magt over os.
Derfor kan du give os del i din opstandelses kraft
og forene os i brødet og vinen.
Lovet være du, Herre, for at du læger vore sår
og bygger din helligdom i vore hjerter.
I dig lever vi, forenet med hinanden
i dit evige nærvær.
Amen.
(Refleksion ved sognepræst Cæcilie Jessen, bøn af Holger Lissner)