Søndagsrefleksion til 1. søndag efter helligtrekonger
Andagtsark til søndagen og den kommende uge kan hentes her.
Bibellæsningerne til søndagen kan findes her.
Uanset om man er forælder eller ej, må man kunne forestille sig, hvor forfærdeligt det er, at et barn bliver væk for én. Og det er det, der sker i Jerusalem for Maria og Josef, hvor de har taget den tolv-årige Jesus med for at fejre påskefesten: At han bliver væk. Ja, endnu værre – de når at bevæge sig en dagsmarch hjemad, før de opdager, han ikke er med.
Josef og Maria kan i et bredere perspektiv blive et billede på menneskeheden: For de er mennesker, der leder efter Kristus – leder efter Gud. Vi kan se det for os og måske genkende os selv i billedet: Mennesker, der bevæger sig gennem hverdagen og pludselig stopper op og indser, at noget er blevet væk for dem. Sagens kerne eller livets håb – meningen.
Ja, sådan kan det sådan set godt ske i disse dage: At vi mister meningen af syne – for hvad er den egentlig, når vi ikke kan se dem, vi plejer, hvad er den egentlig, når al tid tilsyneladende er blevet til ventetid?
Og hvad gør Maria og Josef så – hvad gør mennesker så, når Gud er blevet væk for dem? De – vi – begynder at løbe rundt fra sted til sted. I tre dage søger de overalt i Jerusalem, må vi forestille os. Og så til sidst kommer de i tanke om at kigge i templet, hvor de finder ham.
Da stiller Jesus dem det bedste, retoriske spørgsmål: ”Hvorfor ledte I efter mig?”. Det er så godt et spørgsmål, og det må fylde os med glæde, når vi hører det, som om det blev stillet til os – Jesus, der spørger, hvorfor vi leder sådan efter ham. Vi ved jo, hvor han er – i sin fars hus. I gudshuset. Og derfor kan vi slutte vores søgen, i hvert fald efter Gud, efter Jesus – for Jesus er der, hvor han skal være. Vi må lade panikken lægge sig og gå derhen, hvor Kristus er at finde.
Det er i kirken, hvor vi samles om hans ord. Men også – og så meget vigtigere i denne tid – er Jesus hos os, i os – bor ved troen i vores hjerter. Og endnu et sted finder vi ham: I bønnens rum, som vi også altid bærer med os. Beder vi en bøn, så er Gud der. Det er derfor, vi, når vi farer rundt og leder, får stillet spørgsmålet: Hvorfor ledte I efter mig? Jeg var jo lige her.
Bøn
Almægtige, evige Gud.
Vi takker dig, fordi du går med os også i denne mærkelige tid – fordi du er trofast, og dit ord lyder.
Vi beder dig for din kirke, hvorend den samles nu. Vis os, at vi er ét i Kristus. Lad dit ord lyde på umulige steder og lyse op i mørket for dem, der mangler dig eller kalder på dig.
Vi beder dig for vort land, for frihed og for fred. Hold din hånd over Dronning Margrethe og hele hendes familie, og vejled og beskyt alle, der har politisk ansvar og magt.
Vi beder dig for alle, der kæmper nu, på sygehusene, på skolerne og i hjemmene.
Vi beder dig for dem, hvis livsværk går i grus – rejs du dem op, og vis dem en vej.
Trøst enhver der sørger over tabet af en, de holdt af.
Lær os, Gud, at bære hinandens byrder. Hjælp os at styrke og bevare troen hos hinanden, så vi en dag roligt kan give slip i troen på din nåde og det evige liv.
Hør os, når vi beder i Jesu navn:
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
sognepræst Cæcilie Jessen