Ændring af koncert 2. juli: Feminine cellotoner med Anja Lillemæhlum

Ændring af koncert 2. juli: Feminine cellotoner med Anja Lillemæhlum

På grund af sygdom er den annoncerede koncert med Bror Pilgrim tirsdag den 2. juli kl. 19.30 i Nylars Kirke ændret til en koncert med cellist Anja Lillemæhlum under overskriften “Feminine cellotoner”.

Velkommen til en klangfuld koncert med cellisten Anja Lillemæhlum, der opfører egne kompositioner inspireret af Hildegard von Bingens vokalværker, som også er at finde på hendes album In your peace fra 2020 samt værker af andre kvindelige komponister, bl.a. værket Seven af Andrea Cassaribios.

Værker af bl.a. Andrea Cassaribios, Rena Esmail og Anja Lillemæhlum inspireret af Hildegard von Bingen.

Velkommen til en aften med fine sange og sommerro. Gratis adgang.

Se og del facebook-begivenheden her.

Bekendtgørelse af orienteringsmøde om menighedsrådsvalg 2024

Bekendtgørelse af orienteringsmøde

Der skal i år afholdes menighedsrådsvalg i Nylarsker Sogn.

Som et led i menighedsrådsvalget afholder Nylarsker Menighedsråd onsdag d. 15. maj orienteringsmøde, og alle interesserede er velkomne til at deltage.

På mødet orienteres der om menighedsrådets arbejde i den forløbne funktionsperiode, om kommende opgaver og visioner og om rammerne for det forestående valg.

Orienteringsmødet afholdes i Nylars Samlingshus, Kirkevej 6-8, klokken 19:00.

Se også begivenheden på facebook ved at klikke her.

Menighedsrådet har konstitueret sig

Konstituering i Nylars Menighedsråd

Hvert år til advent fordeler menighedsrådet de forskellige poster på ny. I år er der ikke sket nogen forandringer, så opgaverne i rådet er fordelt som følger:

Formand: Birgitte Ekstrøm, Nylars

Næstformand: Ulrik Pedersen Brandt, Nylars

Kirkeværge: Elisabeth Brandt Hansen, Arnager

Kasserer: Jens-Georg Hansen, Nylars

Kontaktperson: Jens-Georg Hansen, Nylars

Bygningssagkyndig: Kurt Nielsen, Nylars

Skovudvalgsansvarlig: Ulrik Pedersen Brandt, Nylars

Kirkebladsansvarlig: Sognepræst Cæcilie Jessen

Aktivitetsansvarlige: Sognepræst Cæcilie Jessen og Birgitte Ekstrøm

Medlem af det fælles sognegårdsudvalg: Ann-Mari Ipsen, Nylars

Suppleanter til menighedsrådet er Lonny Grønbech (Arnager) og Signe Nielsen (Aakirkeby).

Konfirmandtilmelding 2024

Konfirmandtilmelding 2024

Konfirmandtilmeldingen for konfirmander til konfirmation i Nylars Kirke 2024 er nu åben. Man kan tilmelde sig med MitID på dette link.

Alle konfirmander i Vestermarie og Nylars er inviteret til konfirmandindskrivning efter gudstjenesterne søndag den 20. august i sognegården. Gudstjenesterne er kl. 9 i Nylars og kl. 10.30 i Vestermarie, så vi begynder cirka kl. 11.30 i sognegården på Vestermarievej 41. Her vil der være en bid brød, Cæcilie præst vil fortælle om konfirmationsforberedelsen, og der vil være tid til spørgsmål. Vi slutter cirka kl. 13.

Hvis man ikke har mulighed for at komme til dette arrangement, men gerne vil gå til præst i Vestermarie-Nylars, så kontakt sognepræst Cæcilie Jessen på lcj@km.dk eller tlf. 56 99 90 03.

Åbningstider Nylars Kirke

Åbningstider i Nylars Kirke over sommeren

Nylars Kirke er åben for andagt og besøgende hver dag i sommerperioden fra kl. 8 til 18. Der er åbent til stokværket, når graveren er på kirkegården.

Der er gratis adgang, men man er velkommen til at lægge en mønt i kirkebøssen eller på mobilepay.

Velkommen også til at tage et “andagtskort” i våbenhuset eller låne en salmebog med ind i kirken til en stille stund.